JULEMARKED I OSLO
3-dages tur
- Afrejse den 1. december 2025
- Opsamling på Sjælland
- Pris pr person i dobbeltværelse 2995,-
- Tillæg for enkelt kahyt 750,-
- Sidste frist for tilmelding er 50 dage inden afrejse
- Ring gerne for ledige pladser

Vi skal opleve
Vi skal besøge Norges hyggelige hovedstad Oslo. Her begynder julemagien og vi skal opleve den magisk julestemning, når vi besøger Oslos største julemarked, Jul i Vinterland. Her kan vi smage på alle julens herligheder og købe særlige og anderledes gaver med et touch af norsk jul i de hyggelige træboder. Her er mange aktiviteter f.eks. det 33 meter høje og julepyntede pariserhjul, rutschebanen samt den store skøjtebane. Fra d. 01.04.25 sejles der ikke indenom Frederikshavn. Det betyder, at vi får mere tid på land i Oslo.
Dag 1: Efter endt opsamling kører vi nu til vores hovedstad København, hvor vi går ombord ca. kl. 15.30 og sejler kl. 16.30. Vi bliver indkvarteret i udvendige kahytter og herefter er der tid til at se sig omkring på det jule-pyntede skib. Kl.19.00 mødes vi ved buffetrestauranten 7 Seas, hvor vi får serveret en flot julebuffet med et varieret udvalg af lækre appetitvækkere, en bred vifte af fisk og skaldyr, traditionelle kødretter, varme og kolde forretter, hovedretter, desserter samt oste. Efter aftensmaden er der mulighed for at besøge f.eks. Moonlight Club, Navigators Bar med levende musik, Columbus Night Club med lækre cocktails og underholdning, eller måske er du mere til en svømmetur i en af Oslobådens pools, afslapning i et spabad (entré 50,-) eller blot nyde en kop kaffe eller en drink i caféen. Et besøg i den store Taxfree-butik ”Sea Shop” kunne måske også friste. Den er på omkring 700 kvadratmeter og bugner af forskellige varer og tilbud.
Dag 2: Allerede fra morgenstunden kan vi nyde den flotte indsejling gennem Oslofjorden. Den fantastiske morgenbuffet i restaurant 7 Seas er åben fra kl. 07.00 til ankomst kl. 10.00. I vores egen bus kører vi en byrundtur i Oslo, hvor vi kommer forbi flere seværdigheder såsom Operaen, Rådhuset og Kongeslottet, der ligge på Bellevue-højen for enden af Karl Johan gaten. Hvis man hellere vil rundt på egen hånd, er dette naturligvis også muligt. Skibet lægger til centralt i Oslo, og det tager blot 10-15 minutter at gå til centrum. Allerede i november tændes julelysene i gaderne i Oslo, og julehyggen breder sig. Med sin placering på Karl Johan gaten i centrum af Oslo og med over 3 millioner besøgende har Jul i Vinterland og Oslo positioneret sig som en meget vigtig juledestination både nationalt og internationalt. Arrangementet har taget det traditionelle julemarked til en helt ny dimension med et rigt udvalg af familievenlige juleaktiviteter som supplement til de klassiske salgsboder. Hvert år udvides markedet med flere boder, mere julebelysning og flere aktiviteter. Her finder vi også den stemningsfulde jule-gade indrammet af en stor lysinstallation. Stjernehimlen er hurtigt blevet et yndet motiv, som er blevet delt tusindvis af gange på både Facebook og Instagram. Vi er tilbage på det julepyntede skib kl. 15.45 og sejler fra Oslo kl.16.30. Vi kan nu slappe lidt af eller måske benytte skibets faciliteter såsom at tage en dukkert i poolen eller få varmen i saunaen. Det kunne også være et spil. Skibet har et bredt udvalg af både spil, kort og brætspil. kl. 19.00 mødes vi ved restauranten 7 Seas til den store lækre julebuffet. Aftenen er fri på egen hånd til hygge og samvær.
Dag 3: Vi ankommer til København kl. 10.00, men inden da har vi haft god tid til at hygge os med den fine morgenmadsbuffet. Efter et par hyggelig dage med en masse nye oplevelser er det blevet tid til at sætte os tilrette i bussen og finde hjem igen.

Prisen er inkl.
- Bustransport & Mini Cruise København-Oslo
- 2 x Overnatning i udvendig kahyt
- 2 x Morgenbuffet i Restaurant 7 Saes
- 2 x Julebuffet i Restaurant 7 Seas inkl. 1 genstand
- 1 x Sightseeing tur i Oslo
- Rejseleder på hele turen
- Alle udflugter ekskl. entréer med mindre andet er nævnt.
- Moderne **** Turistbus fra Korsør Turist
- Med forbehold for ændringer
Vi forbeholder os mulighed for om nødvendigt at tilrette programmet efter forholdene samt naturens luner.
Skibet: Reception, elevator, restauranter, Taxfree Shop, bar, natklub, Bubble Zone & underholdning.
Kahyt: Eget badeværelse m/toilet, bad samt hårtørrer.
Valuta: Danske kr. / Norske kr. / kort
HUSK: Pas

Påstigning (rute 6)
- 11.25 / 13.50 Fuglebjerg
- 12.45 / 12.25 Gørlev
- 12.35 / 12.35 Høng
- 13.10 / 12.00 Kalundborg
- 11.55 / 13.20 Korsør
- 11.00 / 14.15 Næstved
- 12.20 / 12.50 Slagelse
Med forbehold for ændringer.