NYTÅR I BERLIN

ALEXANDERPLATZ – GEDÄCHTNISKIRCHE

4-dages tur

  • Afrejse den 30. december 2024
  • Opsamling på Sjælland
  • Pris pr person i dobbeltværelse 5695,-
  • Tillæg for enkeltværelse 1500,-
  • Sidste frist for tilmelding er 1 måned inden afrejse
  • Ring gerne for ledige pladser

Vi skal opleve

På denne Nytårsrejse går turen til Tysklands fantastiske hovedstad Berlin. Her er oplevelser for alle, byen rummer kultur, historie, shopping, restauranter og et fantastisk byliv. Vi kommer ud at se Berlin på en byrundtur i bussen, og på vores gode hotel midt på Alexanderplatz skal vi være med til en fantastisk nytårsaften med lækker mad, drikkevarer ad libutum, live musik og naturligvis bobler til at skåle med, når vi træder ind i det nye år.

Dag 1:
Efter endt opsamling sætter vi kurs mod Gedser-Rostock. Overfarten tager ca. 2 timer. Herefter kører vi mod Berlin og Alexanderplatz, hvor vores hotel ligger. Efter indkvartering vil det være muligt at gå en lille tur med rejselederen i området. Vi mødes til aften, hvor vi spiser middag sammen på hotellet.

Dag 2:
Efter en dejlig nats søvn og skøn morgenbuffet skal vi ud at opleve Berlin på en byrundtur i bussen. Vi kommer bl.a. forbi Brandenburger Tor, Rigsdagen, Kurfürstendamm, Postdamer Platz, Checkpoint Charlie og Siegessäule. Undervejs fortæller vores rejseleder om de seværdigheder vi kommer forbi samt om byens historie.
Nytårsaften starter vi med en velkomst drink, herefter er der anrettet en stor lækker nytårs buffet samt husets vine, øl, sekt, sodavand og kaffe ad libitum fra kl. 19.00-02.00.
Der er live musik hele aftenen, og når det nye år nærmer sig, er der bobler, snacks samt en stor donut parade.

Dag 3:
I dag kan vi sove længe og nyde vores morgenbuffet i ro og mag. For dem, der har lyst, kører vi en lille tur i byen og er tilbage ved hotellet igen ved frokosttid. Midt på eftermiddagen mødes vi med de gæster, der har meldt sig til sejlturen på Spreefloden og går samlet med rejselederen ned til floden. Resten af dagen er fri på egen hånd, og til aften mødes vi igen på hotellet til aftensmad.

Dag 4:
Der vil være lidt tid på egen hånd om formiddagen, inden vi pakker bussen og kører mod Rostock.
Hvis tiden tillader det, holder vi en lille pause ved en grænsebutik, inden vi skal med færgen til Gedser.

Prisen er inkl.

  • Bustransport & Færge
  • 3 x Overnatning på Park Inn by Radisson Berlin Alexanderplatz
  • 3 x Morgenbuffet
  • 2 x Aftensmad på hotellet
  • 1 x Nytårs Galla med ad libitum drikkevarer
  • 1 x Byrundtur i bussen
  • 1 x Besøg ved Olympiastadion
  • Mulighed for at tilmelde sig sejltur på Spree
  • Rejseleder på hele turen
  • Moderne **** Turistbus fra Korsør Turist
  • Alle udflugter ekskl. entréer med mindre andet er nævnt

Hotellet: Reception, restaurant, bar, gratis wifi, elevator, sauna og hæveautomat.
Værelser: Eget badeværelse m/toilet, bad samt hårtørrer, aircondition, Fladskærms-tv og gratis wifi.

Valuta: Euro / Kort
HUSK: Pas

Vi forbeholder os mulighed for om nødvendigt at tilrette programmet efter forholdene samt naturens luner.

Påstigning (rute 1)

  • 05.30 / 20.40 Kalundborg v/ Stationen
  • 05.55 / 20.15 Gørlev v/ Brugsen
  • 05.55 / 20.15 Korsør v/ Caspar Brands Plads
  • 06.05 / 20.05 Høng v/ Stationen
  • 06.20 / 19.50 Slagelse v/ Bus Terminalen
  • 06.45 / 19.25 Fuglebjerg v/ Bus Terminalen
  • 07.10 / 19.00 Næstved v/ Sct. Jørgens Park
  • 08.00 / 18.10 Nykøbing F. v/ Cementen

Med forbehold for ændringer.