SYDHAVSØERNE

FEMERN – FREDERIKSDAL – MØN

3-dags tur

  • Afrejse den 8. september 2025
  • Opsamling på Sjælland
  • Pris pr person i dobbeltværelse 3995,-
  • Tillæg for enkeltværelse 900,-
  • Sidste frist for tilmelding er 50 dage inden afrejse
  • Ring gerne for ledige pladser

Vi skal opleve

Sydhavsøerne er jo, som de fleste ved, en samlet betegnelse for øerne Lolland, Falster og Møn samt de omkringliggende småøer. På denne rejse skal vi både forbi Femern, Polakkasernen og Thorsvang på Møn. Men vi skal i den grad også smage på en masse lokale specialiteter. Vi skal besøge Frederiksdal, hvor der produceres kirsebærvin – Godstedlund hvor vi får en lækker frokost anretning med b.la. lokalproduceret varer fra Nystedslagteren samt Nysted bageri og et glas vin fra Østergaard vinmageri på Lolland.

Dag 1: Vi Sætter kurs syd på til Femern udstillingscenter i Rødby. Her kan vi få et rigtig godt indblik i byggeriet af verdens længste sænketunnel, der skal forbinde Danmark og Tyskland. Her er både billeder, modeller og information på film. Vi fortsætter herefter til Polakkasernen lidt ude for Rødby, museet fortæller den helt unikke historie om de mange unge polske sæsonarbejdere, der kom til Lolland-Falster for at arbejde i roemarkerne . Efter en masse oplevelser og indtryk skal vi nu til Godstedlund, hvor vores frokost venter. Vi skal nyde en tapasanretning, der er lidt anderledes, den består af lokalproducerede varer fra Nystedslagteren samt brød fra Nysted bageri, som vandt guld for deres signaturbrød i 2022 samt et skænket glas hvidvin fra Østergaard vinmageri på Lolland. Det bliver en kulinarisk rejse rundt på Lolland og vi får naturligvis fortalt om det, vi får serveret på anretningen af kokken. Midt på eftermiddagen kommer vi frem til vores hotel i Maribo. Her er der kaffe og kage efter indkvartering. Og til aften mødes vi til en hyggelig middag.

Dag 2: Efter den flotte morgenbuffet skal vi i dag på en hyggelig sejltur på Maribosøerne, som er fælles betegnelse for Søndersø, Hejrede Sø, Røgbølle Sø og Nørresø. Og ombord på Anemonen kommer vi til at opleve dem fra første parket. Efter turen kører vi nu til vores frokostrestaurant, som ligger flot ud mod fjorden. Her er der bestilt en god anretning. Nu er det så blevet tid til at besøge Vineriet på Frederiksdal. Vi skal på en rundvisning både i plantagen og produktionen. Frederiksdal er indtil videre den eneste i verden, der producerer vin af kirsebær efter samme principper, som man har brugt i århundredes produktion af druevin. Der er naturligvis også smagning undervejs og mulighed for at købe lidt herligheder med hjem. Sidst på dagen er vi retur på hotellet til kaffe og kage. Til aften mødes igen til hygge og lækker mad.

Dag 3: Efter den fine morgen buffet er det nu blevet tid til at pakke bussen og sætte kurs mod Møn. Vi skal besøge Thorsvang Samlermuseum i Stege. Det er en oplevelse at komme på besøg her. Det bugner af alverdens ting fra de skønne dage, hvor farfar var ung. Her er gamle butikker og værksteder med alt det, som vi kan huske fra ”den gang”. Vi har god tid til at kigge rundt, inden vi skal nyde en dejligt dansk klassisk frokost buffet. Herefter går turen nu retur til udgangspunkterne på Sjælland.

Prisen er inkl.

  • Bustransport
  • 2 x Overnatning på Milling Hotel Søpark ***
  • 2 x Morgenbuffet på Milling Hotel Søpark ***
  • 2 x 2-retters menu/buffet på Milling Hotel Søpark
  • 2 x Kaffe & Kage (1. + 2. dag)
  • 3 x Frokost (1. + 2. + 3. dag)
  • 1 x Udflugt til Femern udstillingscenter
  • 1 x Sejltur med Anemonen
  • 1 x Udflugt til Frederiksdal inkl. Rundvisning
  • 1 x Udflugt til Museum Polakkasernen inkl. entré
  • 1 x Entré til Thorsvang – Danmarks Samlermuseum
  • Rejseleder på hele rejsen
  • Moderne **** Turistbus fra Korsør Turist
  • Alle udflugter ekskl. entréer med mindre andet er nævnt
  • Med forbehold for ændringer

Hotellet: Reception, restaurant, bar og gratis wifi.
Værelser: Eget badeværelse m/toilet & bad, hårtørrer, tv og gratis wifi.
Valuta: Danske kroner / Kort

Påstigning (rute 8)

  • 08.20 / 17.25 Fuglebjerg
  • 07.00 / 18.55 Gørlev
  • 07.10 / 18.45 Høng
  • 06.35 / 19.20 Kalundborg
  • 07.50 / 18.05 Korsør
  • 08.40 / 17.00 Næstved
  • 07.25 / 18.30 Slagelse

Med forbehold for ændringer.